MKC Skole
MKC Arabisk Skole, for børn i alderen 6-14 år
Generelt om MKC Arabisk Skole
Undervisningen er
for børn i aldersgruppen 6 til 14 år. Der undervises i det arabiske
sprog, tajweed / hifd og islamisk viden. Da der er tale om
modersmålsundervisning, er undervisningen primært henvendt til børn af
arabisk oprindelse. Eleverne opdeles efter niveau og ikke efter alder.
Undervisningssted:
Undervisningen foregår på MKC-Vestegens skolebygning beliggende:
Djursvang 4
2620 Albertslund.
Undervisningsdage
Der undervises på forskelige dage afhængigt af hvilket hold man er tilmeldt:
- Mandage kl. 20:00 - 21:00: Quran tajweed / hifd (QuranLoad)
- Tirsdage kl. 17:30 - 19:00: Arabisk, Quran tajweed / hifd (Al Bayan).
- Torsdage kl. 17:30 - 19:00: Arabisk, Quran tajweed / hifd (Al Bayan).
- Lørdage kl. 12:00 - 15:00:Arabisk, Quran tajweed / hifd.
- Lørdage kl. 10:00 - 12:00: Islamisk Viden (basal viden for børn).
- Søndage kl. 10:00 - 12:00: Islamisk Viden (basal viden for børn).
- Søndage kl. 12:00 - 15:00: Arabisk, Quran tajweed / hifd.
- Skolekontingent for medlemmer udgør 200 kr. pr. måned pr. elev.
- Skolekontingent for ikke-medlemmer udgør 250 kr. pr. måned pr. elev.
Benyt venlist følgende bankkonto til indbetaling af kontingent: Nordea: 2277 - 6275 506 921 eller MobilePay 59 04 36.
Retningslinjer:
Baseret
på tidligere års erfaringer, har undervisningsudvalget vedtaget følgende
regelsæt, som skal følges for at være elev på skolen:
§ 1 Forældre skal ved elevens fravær meddele dette til skolen senest på undervisningsdagen før opstart af undervisningen. Fravær meddeles ved at sende en besked i Whattsapp-gruppen, som man bliver tilmeldt ved skolestart. Fravær i tre undervisningsdage uden begrundet afbud, betragtes som udmeldelse af skolen. Eventuel forudbetalt kontingent refunderes ikke.
§ 2 Eleven
skal holde et tilfredsstillende niveau for fremmøde. Fremmødet skal
holdes på minimum 75% over en tre-måneders periode. Fremmøde under 75% medfører, at forældrene sammen med eleven bliver indkaldt til en samtale om det videre forløb.
§ 3 Eleven
skal være i klasselokalet på tidspunktet for undervisningsstart.
Fremmøde senere end 30 minutter efter undervisningsstart betragtes som
fravær uden grund, medmindre andet er aftalt med underviseren.
§ 4 Eleven
skal følge underviserens anvisninger i undervisningstiden, for at
opretholde ro og orden i klassen. Ved gentagne forstyrrelser i klassen,
vil eleven blive sendt hjem og bedt om at møde op med en forælder på
næste undervisningsdag.
§ 5 Skolekontingentet skal betales senest d. 5. i måneden. Manglende kontingent i tre måneder, betragtes som udmeldelse af skolen.
Tilmelding: Opskrivning sker ved udfyldelse af en tilmeldingsblanket eller ved henvendelse i MKC. Blanketten skal sendes til / afleveres i MKC i underskrevet stand (læg blanketten i en af pengekasserne, i tilfælde af der ikke er nogen til at tage imod).
Vi gør opmærksom på, at det ikke er muligt at deltage i undervisningen uden forudgående tilmelding.
Venligst respektér dette.
Skoleudvalget
